Ny midtjysk Optimera-butik adskiller sig fra de fleste
Butikken er en del af et nyere koncept med showroom og salgskontor i stedet for lager.
Nu forberede kæden et indtog i Silkeborg. Et år efter at Viborg-afdelingen åbnede.
Lige som i Viborg bliver der tale om et nyere koncept med showroom og salgskontor i stedet for lager. Det skal ifølge Optimera imødekomme, at håndværkernes i høj grad har ændret indkøbsmønstre fra fysisk fremmøde til online- og telefonbestilling.
Optimeras Silkeborg-showroom åbner 1. februar 2017.
- Man kan stort set det samme i vores nye salgskontor i Silkeborg som i et traditionelt byggecenter. Der er mulighed for at se alle de forskellige byggematerialer, få professionel rådgivning og hjælp til projektberegninger og ovenikøbet låne et mødelokale. Det smarte er, at man ikke behøver at fylde varevognen med byggematerialer, der er nemlig ikke noget varelager tilknyttet salgskontoret. Materialerne bliver i stedet for leveret på byggepladsen om morgenen inden kl. 7, siger salgschef i Optimera, Jakob Wester Glintborg.
De lagerfrie afdelinger er en væsentlig del af Optimeras vækststrategi, fortæller han. Der findes et lagerfrit center i Viborg og et logistikcenter i Randers. Med konceptet skal håndværkere kunne bestille deres varer indtil klokken 18 og få leverancen inden klokken 7 næste morgen.
Adressen bliver Brokbjergvej 8. Tæt ved Nordre Ringvej i den nordlige ende af Silkeborg.
Optimera indgår sammen med Brødrene Dahl, Heradan og Øland i Saint-Gobain koncernen.